trionfare
verbo intransitivo
| 1. | [esultare, vincere]
triumphieren
trionfare su qn/qc über jn/etw triumphieren |
| 2. | [avere successo] Triumphe feiern |
| 1. | [esultare, vincere]
triumphieren
trionfare su qn/qc über jn/etw triumphieren |
| 2. | [avere successo] Triumphe feiern |